Seneste nyt fra Kreaholdet

I juli afholdt vi 4-dages upcycling workshop på Greve bibliotek.

Hør Fiona & Ingeborg forklare, hvad man laver på en upcycling workshop og se billeder af de mange fede designs.

Skræddersy jeres egen workshop med kreaholdet

Der er ikke noget federe, end at give nogen mulighed, redskaber, teknikker og materialer til at virkeliggøre egne idéer. Det skaber selvtillid, stolthed og mod på mere – at kunne kreere – at realisere egne drømme og ideer.

Hos KREAHOLDET har vi erfaring med at planlægge og afholde kreaworkshop for børn, unge og voksne. Og vi er altid åbne overfor nye ideer og samarbejder.

  • Vil jeres skole tilbyde kostumeworkshop op til fastelavn eller halloween, som en del af ‘Håndværk&Design’-faget?
  • Er I en mødregruppe, der gerne vil have et syforløb?
  • Står I som bibliotek og overvejer, om de gamle slidte børne/billedbøger, som I skal smide ud, mon ikke kunne bruges til noget kreativt for byens børn?

Så lad os aftale et planlægningsmøde – og finde ud af, hvordan vi realiserer ideerne sammen.  I er også velkomne, til at kigge på vores eksisterende workshopformater – og lade jer inspirere af dem. 

sandra møller svendsen

Designer

Sandra har en næse for at omsætte fantasi til virkelighed. Hun er kvinden bag Den Blå Planets maskotkostumer; Hammerhajen Hik og Havodderne Plaske. Med tæt ved telepatiske evner - forstår hun selv de mest kludrede forklaringer - og formår at omdanne dem til former, farver og materialer - og til sidst det kostume du drømte om.

TANJA KJELDGAARD

Journalist

Tanja elsker at fortælle historier og klæde sig ud. Til seneste børnefødselsdag var hun klædt ud som træmonstret Vernus. Tidligere har hun været bruseniche og siamesisk tvilling. Det har givet hende stor forståelse for, hvor vigtigt det er, at man kan bevæge sig i sit kostume. Tanja skaber fortællinger omkring kostumerne og giver dem troværdighed.

DET PRAKTISKE

Vores pris er 2000 kr ex. moms pr underviser pr workshopdag (5 timer). Prisen inkluderer idéudvikling, planlægning og forberedelse. Derudover er der udgifter til materialer og transport hvis workshoppen finder sted uden for hovedstadsområdet. Da vi går op i – og arbejder med upcycling og genbrug er vi altid interesseret i, hvis I står med en stak gamle bøger, tøj, flamingo, pap, cykelhjul eller lignende, som I ønsker vi skal (gen)bruge som en del af en skræddersyet kreaworkshop. Det er med til at holde udgifterne til materialer nede. 

KONTAKT

Tanja.kjeldgaard@gmail.com

Copyright © 2019 www.KREAHOLDET.dk